Salgs og leveringsbetingelser

Pris på regning baseret på overslag

Hvis prisen er aftalt til at være på regning og der er givet et overslag, kan prisen på den endelige faktura afvige fra det givne overslag som følge af forhold som Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice ikke har indflydelse på. Det kan skyldes ændringer i priser fra leverandører, forhøjede afgifter m.m. Det kan også skyldes ændrede forhold i opgaven ligesom det kan skyldes andre installationsforhold, som Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice ikke har været vidende om.

Afvigelsen kan også skyldes, hvis der er givet et overslag ud fra et tilsendt foto. I disse tilfælde tager Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice forbehold for at forholdene viser sig at være anderledes, end hvad der har været muligt at se ud fra de modtagne fotos.

Tilbudsgivning

Alle tilbud er gældende i 30 dage, medmindre andet er oplyst i tilbuddet. Tilbuddet skal accepteres skriftligt. Når det accepteres, bliver det til en ordre. Hvis kunden fortryder og annullerer ordren, opkræves der et gebyr på 5 % af tilbudssummen til dækning af administrative omkostninger.

Betaling

Alm. Regningsarbejde faktureres netto 8 dage.

Tilbudsarbejde og rateindbetalinger afregnes i henhold til aftale på accepteret tilbud.

Ved betaling efter forfaldsdatotilskrives der renter på 2 % pr. påbegyndt måned plus et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse

Fakturerings og administrationsgebyr: 150,00 kr.

Administrationsgebyr dækker blandt andet håndtering af kundedata med oprettelse af opgave, systemhåndtering, planlægning af opgaver, fakturering, myndighedsbehandling og overholdelse af reklamationsdatoer

Levering af produkter

Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice sørger for levering og tidspunktet vil fremgå af tilbud eller ordrebekræftelse. Hvis levering foregår vi post, fragtmand eller anden leverandør skal kunden være hjemme for at tage imod produktet. Hvis kunden ikke kan være hjemme men ønsker at produktet stilles, skal der indgås særlig aftale om det på forhånd.

Ansvaret for produktet overgår fra Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice til kunden på det tidspunkt leveringen finder sted på kundens adresse.

Forsinket levering

Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice opgiver tidspunktet for levering ud fra hvornår produktet kan skaffes. Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice kan være nødsaget til at udskyde leveringen, hvis det viser sig at anskaffelsen tager længere tid end forventet. Kunden vil blive orienteret herom.

 Hvis den oplyste leveringstid overskrides med mere end 30 dage, har kunden ret til at fastlægge en frist for hvornår levering senest skal være sket. Kravet skal ske skriftligt og fristen skal være på mindst 14 dage. Hvis Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice imod alle forventninger stadig ikke har leveret inden for den frist kunden har givet, kan kunden ophæve aftalen. Dette skal også ske skriftligt. Kunden har ikke krav på erstatning ved hverken forsinket eller manglende levering

Forsinkelse pga. udefra kommende forhold

Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice fralægger sig ansvaret for forsinkelser, hvis de skyldes forhold, som kunden har indflydelse på. 

Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice fralægger sig også ansvaret hvis der er tale om ”force majeure” situationer som naturkatastrofer, krig, manglende råmaterialer, svigtende transportmuligheder, import, -eksport forbud, valutarestriktioner, ildebrand eller beskadigelse af virksomheden. I sådanne tilfælde forlænger Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice leveringstiden i det omfang som der skønnes nødvendigt og rimeligt.

 

Ejendomsret

Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice ejer de leverede og monterede produkter indtil fakturabeløbet er betalt, inkl. evt. renter og gebyrer. 

Aftalens indhold

Når et tilbud accepteres, bliver det til en ordre, hvori det aftalte er præciseret. Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice anbefaler at kunden læser tilbuddet grundigt igennem og sørger for at få lavet tilføjelser eller ændringer, så dette også er beskrevet. I den forbindelse bør virksomheden gøre kunden opmærksom på, hvis kundens ønskede tilføjelser/ændringer ikke er hensigtsmæssige for det færdige resultat

 

Evt. lovkrav til ejendom

 Kunden bør informere virksomheden om evt. oplysninger om ejendommen, som kan have betydning for arbejdets udførelse. Sådanne oplysninger kan kunden indhente hos kommunens tekniske afdeling. Det er kundens ansvar at opnå evt. nødvendige byggetilladelser og godkendelser.

 

Ved arbejdets udførelse

 Hvis kunden har ønsker til ændringer eller nye ydelser, når arbejdet er gået i gang, skal kunden informere virksomheden herom hurtigst mulig. Derefter gennemgår Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice sammen med kunden de konsekvenser, disse ønsker har for det samlede arbejde og ændringerne aftales og godkendes af begge parter

 Når arbejdet er gået i gang og Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice erfarer at det af faglige årsager er bedre at udføre arbejdet på anden måde, oplyser virksomheden straks kunden herom, så kunden kan tage stilling til dette.

 

Arbejdets start – og sluttidspunkt

Når et tilbud accepteres og bliver til en ordre, vil arbejdets aftalte start – og sluttidspunkt fremgå af ordrebekræftelsen

Kunden bør gøre virksomheden opmærksom på hvis sluttidspunktet har særlig betydning, og en evt. udskydelse vil medføre udgifter til genhusning eller lign.

Furesø Varmeservice og Farum Kloakservice kan være nødsaget til at udskyde arbejdets afslutning som følge af:

 Dårligt vejr

Ændringer som kunden ønsker tilføjet

Offentlige forbud eller manglende tilladelser fra myndigheder

Forhold hos kunden eller andre virksomheder

Ved sygdom blandt virksomhedens medarbejdere

Force majeure (fx brand eller hærværk)