Kloakopgaver

Faskine

Regnvand kan hurtig blive til oversvømmelse

Er din grund særligt udsat for høje vandstande, kan en faskine løse din udfordring. Den smarte regnvandsopsamler ligger uset under din havemuld og hjælper med at rense grundvandet.

Hvad er en faskine?

En faskine er en regnvandsopsamler, der leder vandet direkte ned i jorden. På den måde aflaster du dit kloaksystem ved kraftig regn – og bidrager til renere grundvand.

Faskinen er et hulrum med sten under jorden, som får tilført vand midlertidigt fra taget på en bygning eller terrasse. Har du mange oversvømmelser på din grund, er en faskine en god hjælp til din kloak.

Hvordan fungerer faskinen?

Et nedløbsrør føres direkte ned under jorden til et lukket rør. Når regnen falder på taget af dit hus, carport eller terrasse, føres vandet til røret og ledes gennem et lille rør til et hulrum med sten. Her opbevares vandet som et regnvandsbassin til det over tid absorberes i undergrunden uden om kloaksystemet.  

Du kan enten købe en færdig faskine, der består af en stor plasticbeholder, fyldt med perforerede plastrør, som kan graves ned – eller vi kan etablere faskinen ved at grave en rende i jorden, der fyldes med småsten og dækkes med geotekstil.

Udover faskinen anlægger vi også afløbsrør og sandfang, der beskytter faskinen mod tilstopning.

Bestil faskine fra Farum Kloak

Oplever du ofte oversvømmelser, er en faskine en god løsning.
Vi tilbyder både levering, opsætning, rådgivning og årligt serviceeftersyn af faskiner.

Ring til os på 44 48 06 16 for at høre mere om dine muligheder.

Hvad er fordelene ved en faskine?

+ Ingen dyr tilkobling til kloak
+ Nem håndtering af regnvand
+ Relativt nem og billig
+ Miljøvenlig og grundvandsrensende

Kontakt os for et godt tilbud

Ønsker du et uforpligtende tilbud, eller har du blot et spørgsmål til en opgave? Så send os en besked via formularen eller kontakt os på 44 48 06 16 eller info@farumkloak.dk